Bennys Uofficielle Badekar
Premiere Anmeldelser
Politiken (6-3-1971) Morgenavisen Jyllandsposten (7-3-1971)
Aktuelt (6-3-1971) Aalborg Stiftstidende (7-3-1971)
Berlingske Tidende (6-3-1971) Århus Stiftstidende (7-3-1971)
Aalborg Stiftstidende (6-3-1971) B.T. (8-3-1971)
Land og Folk (6-3-1971) Ekstra Bladet (8-3-1971)
Fyns Stiftstidende (7-3-1971) Information (8-3-1971)
Demokraten (7-3-1971) Land og Folk (9-3-1971)
Demokraten (7-3-1971) Kristeligt Dagblad (9-3-1971)
Berlingske Tidende (7-3-1971)

Andre Anmeldelser
Kulturminsteriets Kulturkanon (24-1-2004)



NY DANSK TEGNEFILM

En sjældenhed som en ny dansk tegnefilm på en times længde får i dag premiere i Nørreport Bio og Camera. Det er Flemming Quist Møllers og Jannik Hastrups hidtil mest ambitiøse arbejde, "Bennys Badekar", bygget over Quist Møllers festlige historie, kendt fra bogen og grammofonpladen af samme navn. Med Per Holst som producer for det berømmelige selskab Fiasko Film har Flemming Quist Møller og Jannik Hastrup med 15 tegneres hjælp fortalt historien om drengen Bennys eventyrlige oplevelser på bunden af badekarret, hvor han møder en fantasiverden af sørøvere, havfruer, blæksprutter og andre sære væsner. En række populære kunstnere har lagt stemmer til de mange tegnefilmfigurer. Jesper Klein er haletudsen, Peter Belli blæksprutten, Poul Dissing og Per Bentzon-Goldschmidt to usædvanlige sørøvere, Otto Brandenburg er hummerdrengen og som tre dejlige syngende havfruer hører man Trille, Maia & Aya. Bo Jakobsen er Benny, Jytte Hauch-Fausbøll hans mor og Jytte Abildstrøm hendes veninde. Jan Bredsdorff har skrevet sangene og Hans-Henrik Ley komponeret musikken til dem. I Camera vises "Bennys Badekar" ved aftenforestillingerne sammen med Buster Keatons vidunderlige farce "Kanonfotografen" til akkompagnement af seks rigtige levende musikere. Det lyser jo helt fortryllende.

(Politiken 6-3-1971)

Kommentar:
"Det lyser jo helt fortryllende" er en trykfejl. Der skulle have stået "Det lyder jo helt fortryllende", men jeg har ladet den være, fordi jeg synes den er sjov og fordi jeg synes den slår en af de poetiske strenge an, som "Bennys Badekar" dirrer af.


BENNYS HALETUDSE I BADEKARRET

Den nye danske farve-tegnefilm "Bennys Badekar" får i dag premiere på én gang i København. Odense. Århus. Ålborg. Den fortæller, som man vil vide fra bogen og fra grammofonpladen, om en lille dreng, der ledsager en haletudse, han har taget med hjem, på eventyrlige oplevelser i fars og mors badekar. På billedet ser vi haletudsen i den streg, som Flemming Quist Møller og Jannik Hastrup har formet sammen med ialt 15 tegnere. Der skulle 40.000 tegninger til, sådan er tegnefilmens vilkår ..., det hele varer ca 45 minutter! I København bliver der premiere i Nørreport Bio og Camera.

(Aktuelt 6-3-1971)





KEATON-MUSIK - OG BADEKAR

Peter Refn har lagt op til en skæg dobbeltpremiere i aften i Camera. Flemming Quist Møller "Bennys Badekar" får selskab af den pragtfulde Buster Keaton-film "Kanonfotografen", som før har været vist på Camera, men som nu på opfordring kommer med splinterny musik. Publikum får lejlighed til at overvære musikkens indspilning på lydbåndet, "Dødens Pølse", som består af en halv snes musikere med bl.a. Quist Møller, Chr. Sievert, Hugh Steinmetz, Carsten Lund, Nulle, Peter Bastian, Aske Bentzon, Stig Møller m.fl. spiller direkte til filmen, som herefter vil lyde, som det gjorde på premieredagen. Bagefter er der jam-session, hvor orkestret får besøg af Poul Dissing, Benny Holst, Otto Brandenburg og en del indbudte jazzmusikere.

(Berlingske Tidende 6-3-1971)





GALSKABEN ER BLEVET TIL EN BIOGRAFFILM

Ting som i deres udtryk minder mest om den pureste galskab, kan være udtryk for den reneste logik. I en tegneseriefyldt verden med masser af billige, kvalificerede, udenlandske produkter er der nogle , som har produceret en tegnefilm. Og ikke blot en tegnefilm, men en biograffilm hvis spilletid kun er en time. "Siden krigen er der kun tre-fire tegne-spillefilm i Europa. Hvorfor er der dog det? Hvorfor kan Danmark ikke lave en? Det gjorde vi så." Det er et af de svar, man får fra tegneren Flemming Quist Møller, som har brugt et par år af sine 28 på at lave "Bennys Badekar", som i dag har premiere over hele landet, og blandt andet i Palæ i Aalborg. "Hvorfor skal en tegnefilm, som er baseret på børn være længere end en time? De kan ikke sidde stille og følge med i længere tid" siger tegneren og afliver dermed det andet spørgsmål. "Bennys Badekar" blev til i en form for kollektiv skabertrang. Det var Flemming Quist Møller, som fik ideen og skrev manuskriptet. Der er lavet 40.000 tegninger til filmen. De deles i øjeblikket ud til børn over hele landet. Blandt andet i Salling i Aalborg. For som ophavsmanden siger: "Hvorfor skulle vi dog smide dem i havnen?" Der kræves mange ting for at lave tegnefilm. Næst efter ideen er animatoren noget af det vigtigste. Udtrykket har man kunnet se på TV-skærmen alle de søndage, da Cirkeline og musene har lagt børnene i seng. Hvad er en animator? "Animatoren, i dette tilfælde tre mennesker, sørger for, at figurerne bevæger sig. Jeg har som designer gennemarbejdet alle personerne i "Bennys Badekar", givet udtryk for hvordan jeg mener de er. Men kun skitseret. Animatoren er den, som med blyant og papir tegner alle disse detailbilleder. I filmen indtager personerne en ny stilling 12 gange i sekundet, gennemsnitligt. Hver bevægelsesændring kræver en ny tegning. Det er animatorens opgave. I dette tilfælde er det Cirkelines far Jannik Hastrup, som er hovedanimator. Han er en af de bedste i verden til det. Derfor er filmen lige så meget hans. Det er bl.a. animatorens opgave at sørge for tegnefilmfigurernes mimik. Flemming Quist Møller har i hele udklækningsperioden humpet sig igennem købmandsregninger og andet stads. Han har investeret alle sine penge i foretagendet. Bliver filmen en succes, får han dem igen. Gør den ikke, er der ikke noget at gøre ved det. "Nu er produktet færdigt. Så er det hele ovre. Jeg arbejder på at sælge filmen, men tænker ikke på den mere. Det er som at se sig selv i et spejl. Det kan man osse blive træt af." Men tegnerens penge har ikke gjort det alene. Statstilskud på 351.000 kr. Har været nødvendigt. "Men man skal være taknemmelig for overhovedet at få lov at lave sådan en film. Danmark er så lille, og produktionsomkostningerne så store. Uden statsstøtte kan den slags slet ikke laves." Og Flemming Quist Møller er af hele sit gode hjerte taknemmelig. Han har realiseret en drøm, en af dem uden ambitioner. Hans navn er for længst slået fast som et af dem, der står under satiriske avistegninger. For nogle år siden solgte han sin første tegning til "Information". Det var en detailtegning fra en tegnefilm, som ikke kunne realiseres økonomisk. Den nødløsning var indledningen til hans karriere som bladtegner. Hvad gør det så, at man må stille købmanden på Christianshavn tilfreds med et hurtigt blik på en check på 283.000 kr.? (produktionsforskud fra filmfonden). Hvis filmen også bliver set, får købmanden sine rigtige menneskepenge. C R A B

(Aalborgstiftstidende 6-3-1971)





NY DANSK TEGNESPILLEFILM I DAG

Mon ikke vi skal helt tilbage til tegnefilmen "Fyrtøjet" i 1946 - i øvrigt en mægtig succes - for at finde den sidste danske tegnefilm i spillefilmslængde. Men nu præsenterer Nørreport og Camera en ny en af slagsen med titlen "Bennys badekar". Det er en titel, der nok vil være et par stykker bekendt fra både bogen og grammofonpladen af samme navn, signeret af Flemming Quist Møller. Det er historien om en lille dreng, der har det ligesom puppen i Capeks "Insektliv", at den keder sig noget så grusomt. Han hedder Benny og bor hos forældrene i deres højhus-lejlighed. Der skal naturligvis være pænt og ordentligt, og da Benny fanger en haletudse i mosen, får han besked om at lade den skylle ud i wc'et. Men Benny hælder vand i badekarret i stedet for, og lader haletudsen fortælle, hvor dejligt, der er nede på bunden. Så ifører Benny sig sit frømandsudstyr og tager sammen med haletudsen til havets bund, hvor han oplever sære ting og sager. Populære folk som Jytte Abildstrøm, Poul Dissing, Peter Belli, Otto Brandenburg m. fl. har lagt stemmer til tegnefilmfigurerne. MS

(Land og Folk 6-3-1971)





HERLIGT KLUDEKLIP

Kino: Bennys badekar (dansk).
Der er ikke for mange gode danske film. Danske tegnefilm er en endnu sparsommere vare, og gode danske tegnefilm med alt, hvad hjertet kan begære af humor, samfundssatire og let underholdning i et kludeklip, der kræver mere end almindelig inspiration, er en stor sjældenhed. Jannik Hastrup og Flemming Quist Møllers "Bennys badekar" efter sidstnævntes bog og grammofonplade af samme navn har alle egenskaber. Et eneste lille forbehold: filmens Danmarkspremiere i Odense udløste langt færre henrykte børnegrin end muntre udbrud fra det voksne publikum. En lang række talentfulde kunstnere har i en herlig gang hurlumhej komponeret barnefantasiens forunderlige overlevelsesevne ind i højhuskulde med al velfærdens kællingefryd i overdådig trivsel i flødeskumsorgier, vaskelotto og andet ækelt flitterstads fra statussymbolernes overdrev. Den stakkels Benny leger krig i sin rengøringsvanvittige mors stue, forvises til karréens sandkasse og får ved en Pippi-lignende truntes hjælp en pragtfuld eftermiddag med en haletudse, der i virkeligheden er en omskabt prins. De oplever på bunden af badekarrets tropiske koralhav eventyret med en sunket sørøverskude med et par spøgelsesskeletter, der stik mod sædvane udkæmper en matriarkalsk krig efter parolen "min mor kan tæve din mor" osv. Begge mødre er forøvrigt solide matroner med en ikke ringe esprit fra pornoens alter - akkurat som et triumvirat af mere end almindeligt forføreriske havfruer. Benny vågner op til en barsk virkelighed - men får atter lov at dykke ned i badekarrets paradis, der præsenteret på lærredet er et sandt mesterværk af en gammel genre med ny inspiration. Og med en led politimand som nødvendigt onde en særlig lækkerbisken for voksne med barnlig sjæle af den slags, der er lidt mere end lyserøde. Bis

(Fyns Stiftstidende 7-3-1971)





SLÅR PÅ TROMME FOR SIG SELV OG SIN TEGNEFILM

Flemming Qvist Møller til danmarkspremiere i Århus på sin første biograf-tegnefilm. Det er et udspring af de helt store, lille Benny ta'r i sin mors badekar i Flemming Qvist Møllers første tegnespillefilm. Tegneren selv nøjes med et mindre - men forhåbentlig lige så vellykket - når han om kort tid lægger celluloidstrimlen bag sig for i et par ugers tid at rejse Danmark rundt med Country Joe. Flemming Qvist Møller slår nemlig på tromme i "Dødens Pølse" - et dansk beat-orkester med reminiscenser til det for længst opløste "Steppeulvene". Ved siden af at være forfatter til et par børnebøger og skuespil (hovedrolleindehaver i Thomas Windings debutspillefilm "Revolution i strandkanten"), har Qvist Møller i en årrække brugt trommestikkerne flittigt i Studenterforeningen i København. Den 18. Marts kommer han til Århus med Country Joe - Om vi skal spille sammen med den engelske beat-musiker eller før ham, ved jeg ikke noget om. Det eneste sikre er, at vi er engageret, siger Flemming Qvist Møller, der var på kort visit i Århus i går i anledning af danmarkspremieren på hans første biograf-tegnefilm "Bennys badekar". - I "Dødens pølse" forsøger vi at genoplive jam-sessiontraditionerne og i stil med syngepigerne på Bakken drage folk med i det, vi laver.

UPÆDAGOGISK
-Hvordan fik du ideen til "Bennys badekar"? Jeg havde simpelt hen lyst til at lave en film, hvor et barns hverdag sættes op mod dets drømme og fantasier. Det er tre år siden jeg startede, så den har været længe undervejs. At lave tegnefilm er et kompliceret arbejde. - Der er brugt over 40.000 tegninger til filmen, som varer tre kvarter og er lavet således, at hver skuespiller, som lægger stemme til - selv skulle improvisere sig frem til de rigtige replikker. Det var oprindelig planerne at lave første halvdel - som viser Benny hjemme og på legepladsen, som en rigtig spillefilm med skuespillere, og anden halvdel - efter at Benny er dukket ned i badekarret og oplever den forunderlige undervandsverden - som en tegnefilm. Det blev jeg imidlertid frarådet ud fra den motivering, at børnene ikke ville opfatte, at det drejede sig om den samme dreng. Så derfor nøjedes jeg med at bruge rigtige fotografier i filmens første halvdel og så tegne figurerne ind, - hvilket giver filmen et meget realistisk præg. - Du har solgt flere af dine fjernsynsfilm til England. Skal "Bennys badekar" også den vej? - Jeg har forsøgt at sælge den til engelsk TV - ikke mindst fordi ideen oprindelig var tænkt som TV-serie - men det gik ikke! Den er alt for upædagogisk. Man har en tradition i England, der går ud på aldrig at vise film om børn, der ikke børster tænder eller foretager sig noget andet pædagogisk! Og det er jo ikke lige den slags ting, Benny foretager sig!

PLANER
-Hvilke planer har du? - Masser. Jeg er for tiden med i optagelserne til Thomas Windings anden spillefilm, der har arbejdstitlen "Dynen" og laves uden produktionsstøtte i en lejlighed i København. Olaf Nielsen har hovedrollen som en tandlæge-studerende, der får et kæmpe-rykind af unge mennesker, som vender op og ned på hans tilværelse - og lejlighed! Desuden er jeg ved at udarbejde et manuskript til en ny biograffilm, der dels skal bestå af levende billeder - dels af tegninger. Hvad den går ud på? Det vil jeg helst ikke sige, før jeg har sammensat en ansøgning om manuskriptstøtte. -ea.

(Demokraten 7-3-1971)

Kommentar:
Filmen som Flemming helst ikke vil røbe noget om er muligvis "Prins Piwi"


MOMENTVIS MORSOM

"Bennys Badekar", dansk tegnefilm, instr. Flemming Quist Møller - Jannik Hastrup. Benny må ikke gå ind i stuen med snavsede sko på. Hans mor har venindebesøg og travlt med at sladre over kaffen, så Benny bliver sendt ind i badeværelset for at vaske sig. Sammen med sin haletudse dykker han ned i badekarret, der omgående forvandles til en forunderlig havbund med blæksprutter, kokette havfruer og andre forunderlige figurer. Meget andet sker der ikke i Flemming Qvist Møller og Jannik Hastrups første biograf-tegnefilm. Og manglen på dramatik er nok den største fejl ved filmen, der er en gennemført æstetisk nydelse med fortrinlig underlægningsmusik. Men kun momentvis er den morsom. Uovertruffen er scenen, hvor to sørøvere - der efter års ophold i vandet kun er skeletter - skændes om, hvis mor der var skrappest, eller scenen, hvor Benny møder en ornitolog, der simpelthen bliver de fugle, han taler om. "Bennys badekar" er fyldt med sprudlende indfald, der kan få det til at gibbe i en voksen barnesjæl - men som desværre nok går hen over hovedet på de fleste børn - ihvertfald under otte-ti år. -ea

(Demokraten 7-3-1971)





FANTASIFULDE TEGNINGER

"Bennys badekar". Dansk farvetegnefilm. Instruktion: Jannik Hastrup og Flemming Quist Møller. Camera og Nørreport samt Odense, Ålborg og Århus.
Benny keder sig, men så fanger han en haletudse, som han slipper løs i sit badekar. Haletudsen lokker ham ned i badekarret, hvor han svømmer rundt i sit frømandsudstyr og ser sære og groteske størrelser. Der er bl.a. et sunket sørøverskib med to sørøver-skeletter, der skændes på livet løs. Og der en rar, syngende blæksprutte, der redder ham fra en bidsk haj. Og Benny møder også tre uartige og ligeledes syngende havfruer, før han på grund af moderens truende ankomst må skylle hele herligheden ud gennem badekarrets afløb. Det godt 40 min. Lange eventyr er tegnet i en meget frodig og fantasifuld stil, og man kan more sig hist og her, især over den hvasse satire over Bennys moder og hendes veninde, der holder kaffeslabberads og skælder ud på Benny. Men de fantasifulde tegninger bruges til en vildtvoksende historie, der er præget af mekanisk hittepåsomhed, umorsomme associationer og ditto tegnefilmtricks. Der kommer derved noget mat over det hele, hvortil kommer langtrukkenhed i visse afsnit, specielt skænderiet mellem de to sørøver-skeletter. Musikken (der findes på grammofonplade) er sammen med tegnestilen som sådan det bedste. Flere af stemmerne er slående - Jytte Hauch-Fausbøll som moderen, Jytte Abildstrøm som veninden, Povl Dissing og Per Bentzon-Goldschmidt som sørøverne, Peter Belli som blæksprutten og Jesper Klein som haletudsen. Fgj

(Berlingske Tidende 7-3-1971)





CHARMERENDE TEGNEFILM

Jannik Hastrup og Flemming Quist Møller instruerer Bennys badekar. "Bennys badekar" - Danmark 1970 (43 min.)
Den knap tre kvarter lange tegnefilm "Bennys badekar" er næsten hele tiden en charmerende og smukt musikalsk fortalt historie, der klart stiller sig på børnenes parti, når uforstående voksne hverken vil eller kan sætte sig ind i den spontane fantasiudfoldelse, som børnenes leg er. Benny bliver af sin mor sendt ud af højhuslejligheden, så hans leg ikke forstyrrer hende og hendes venindes snak om et kaffelotteri og dettes hovedgevinst. Så keder Benny sig lidt med en legetøjsbil, hvorefter han løber ud i den grønne natur, hvor han møder en ornitolog, der med megen indlevelse fortæller om mærkelige fugle - og hver gang han fortæller om en ny fugl, antager han skikkelse af fuglen. Afsnittet er vigtigt og medrivende og nok filmens bedste. Senere i filmen oplever Benny eventyr på havbunden: Han møder et par sørøverskeletter, der flere hundrede år efter deres skibs forlis stadig strides om hvem af dem, der egentlig har skylden for forliset. Og han møder en blæksprutte, der morer sig med ustandselig at skifte farve, mens den udslynger blækklatter i forskellige kulører. Og Benny møder også tre kokette og selvoptagne havfruer, der kurtiseres af en lapset hummerdreng, mens en krabbe prøver at etablere sig selv som områdets kontrollør og uddeler gratis billetter, som han kan klippe i. Jannik Hastrup og Flemming Quist Møller har instrueret efter manuskript og design af Quist Møller, og af en stab af tegnere og farvelæggere har eventyrfigurerne fået selvstændigt liv og kvikke replikker. Stregen er anti-naturalistisk og løbsk, farverne smukt dekorative. Med til at give filmen både charme og tempo er også Hans-Henrik Leys musik (spillet af bl.a. trompetisten Allan Botchinsky, bassisten Niels Henning Ørsted Pedersen og trommeslageren Bjarne Rostvold. Jytte Hauch-Fausbøll og Jytte Abildstrøm lægger vittigt karikerende stemmer til som henholdsvis Bennys mor og hendes lige så kuldrede veninde. Per Calum

(Morgenavisen Jyllandsposten 7-3-1971)





DET KRIBLER AF TALENT OG KRABLER AF LYSTIGT LIV I BENNYS BADEKAR

"Bennys Badekar" Palæ. For børn vil det vigtigste være, at "Bennys Badekar" er sjov og fuld af den krible-krablende fantasi, der bryder alle regler om god, opbyggelig pædagogik, men som til gengæld fryder, fordi den giver de nære ting nye dimensioner. De voksne vil derimod falde for filmens uomtvistelige charme, skønhed og dens overstadige sorgløshed. Det er en tegnefilm, en dansk tegnefilm i farver, den er go', og den er helt sin egen. Nu er Flemming Quist Møller, der sammen med Jannik Hastrup står med hovedansvaret for den, jo intet dusinmenneske. Hans streg, der er kendt fra bladtegninger er en kær blanding af det forenklede og detalje-rigdom i krummelure-form. Som skabt til en fabulerende børnefilm, der som "Bennys Badekar" svinger frem og tilbage mellem dagligdagens kantede højhuse og koralskovene på bunden af selveste verdenshavet. Klart og godt er det anskueliggjort hvornår Benny har et ben i virkeligheden og hvornår han helt er opslugt i fantasiens verden. I det første tilfælde er han tegnet ind på sort-hvide fotos, i det andet er alt lavet i streg og de dejligste farver, som leder tanken hen på Walt Disney's "Fantasia". Den samme glød i farven og samme helt abstrakte brug af form og farve i passager båret af musikkens rytmer. Fortællingen er enkel. Benny keder sig, for han må ingenting i den pæne stue, hvor mor skal sidde og kaffeslabberadse med sin veninde. Ned på en legepladsen. Kedeligt. Så hen til søen, hvor han først træffer en fuglekigger, der er meget for sig, siden fanger en haletudse. Hjem med tudsen, men mor vil aldeles ikke have den i sit hjem. Benny sætter den ud i badekarret, og så inviterer haletudsen ham med på en tur til havets bund blandt hajer, en blæksprutte fuld af både blæk og overstadig sprut, knoklede sørøvere, kokette havfruer, der nok er værd at drille, en krebse-opsynsmand og en forfængelig hummerdreng. På bedste tegnefilm-maner er de alle tillagt menneskelige egenskaber, men ikke flere end de har bevaret deres særpræg. Benny og haletudsen, svømmer fra den ene episode til den næste, mens fiskedyrene synger deres iørefaldende sange. Den eneste røde tråd er Bennys tilstedeværelse og det er jo også ham, der skaber verdenshavet midt i badekarret. Pludselig dukker mor op. Proppen må ud, legen går i vasken. Men hun får andet at tænke på, da hun finder den længe efterlyste brik i vaskepulver-konkurrencen (og således kan de voksne også få deres ud af vandet), så Benny kan invitere alle kvarterets unger på tur i badekarret. Man ser sig glad på denne lille film, der kun varer en time. Selvfølgelig er den ikke fejlfri - lydsiden står f.eks. ikke mål med billederne - men den ejer det overskud, som fejer indvendingerne af bordet. Gå De roligt hen og se "Bennys Badekar" uden at skamme Dem over at liste ind til en børnefilm. Men De kan da godt tage børnene med - hvis de har været rigtig flinke. N I C

(Aalborgstiftstidende 7-3-1971)





DE YNGSTE SVIGTES

Flemming Quist Møllers første biograf-tegnefilm "Bennys Badekar", der i går havde Danmarks-premiere er en farverig fortælling om en lille dreng, der keder sig rædsomt i forældrenes højhuslejlighed. Midt i al kedsomheden går Benny ud i naturen, hvor han i en sø fanger en lille haletudse. Den tager han med hjem i badekarret, hvor de to sammen oplever en fantastisk eventyrverden. Knoglede sørøvere, farlige hajer, farvestrålende blæksprutter, havfruer og sære fisk snakker og leger med drengen og hans haletudse. Handlingsmæssigt er det en historie, der synes at henvende sig til de alleryngste biografgængere. Men netop disse yngste svigtes i lange hurtige-snakkende og vanskeligt forståelige passager, der nogle gange afløses af non-figurative farveudflipninger, som de yngste børn ikke vil få noget ud af. Heller ikke set med voksnes øjne synes det som om den unge begavede tegner har fundet sit rette element på bunden af badekarret. Han kan ikke dy sig for at flette politiske kommentarer ind undervejs, kommentarer som preller af, fordi hverken tiden eller stedet er velvalgt. At Flemming Quist Møller er et lysende tegnefilmstalent, der denne gang blot ville gabe over for meget og derfor løber risikoen for at få publikum til at gabe, er klart og viser sig i denne langfilms-debut tydeligst i en ustyrlig morsom scene i filmens begyndelse, hvor en ornitolog forklarer Benny om forskellige fuglearter. ("Biografen"). B L A K.

(Århusstiftstidende 7-3-1971)





SPRÆLSK TEGNEFILM OM BENNY

"Bennys badekar" (dansk) Camera, Nørrepost og flere biografer i provinsen. Nye danske tegnefilm er sjældne. Nye gode danske tegnefilm er sjældnere. "Bennys badekar" af Flemming Quist Møller og Jannik Hastrup er en ny god dansk tegnefilm. Den kan både glæde de større børn og de voksne. Den starter morsomt med at blande fotografier og tegnefilm. Vi ser drengen Benny, der bor i et kedeligt kæmpehus og ikke bliver behandlet med den store forståelse af sin sovebymor. Efter et medrivende skørt afsnit med en ornitolog kommer vi på en fantastisk rejse i Bennys badekar, hvor en haletudse, der egentlig er en prins, fører ham rundt på havsens bund. Man kan sige, at Benny søger tilflugt i drømmen. Han møder et par sørøvere, af hvilke der kun er skeletterne tilbage, hvilket ikke gør dem mindre stridbare. Endvidere en krabbebetjent, der ikke er så farlig, som han ser ud til, tre havfruer, der er meget imponerede af, hvor sexede de er, en rar, men drilagtig blæksprutte og andre mere eller mindre forbløffende størrelser. Filmen er sød uden at være irriterende nuttet. Den er ofte festligt dynamisk. Skønt stregen ikke er meget disneysk, har den lært noget af Disneys fortælletempo. Dog slæber afsnittet med sørøverne lidt, og der er undertiden svært at høre, hvad der bliver sunget, fordi stemmerne forvrænger for meget. Men "Bennys badekar" kvikker næsten bestandig, hvilket ikke mindst skyldes dens rytmesans og fortrinlige musikanvendelse (komponist: Hans-Henrik Ley). Hvis man går til forestillingen i Camera kl. 20.30, får man også lejlighed til at se den fine Buster Keaton-film "Kanonfotografen" i hvilken der er en passage som viser, at også voksne mennesker undertiden drømmer sig væk fra virkeligheden. -Erik Ulrichsen

(B.T. 8-3-1971)





SUCCES FOR FIASCO FILM

Flemming Quist Møller og Jannik Hastrup: Bennys Badekar (Camera og Nørreport Bio). *****.
En god Quist Møller er 100 gange bedre end en dårlig Disney! Jeg er lige ved at sige, at BENNYS BADEKAR er bedre end en god Disneyfilm, men det er heller ikke retfærdigt; Disney var engang en stor original kunstner. Men BENNYS BADEKAR ligner heller ikke de nye anti-Disney-tegnefilm. Quist Møller er for dansk og blid og fræk. BENNYS BADEKAR har den store fordel at være både dansk og nutidig. Den taler samme sprog som vi mennesker, der kommer i biografen: Jytte Hauch-Fausbøll og Jytte Abildstrøm har improviseret en dialog som et par soveby-husmødre i Høje Gladsaxe, som er fantastisk godt aflyttet. Det er netop ikke en humoristisk dialog, men den er morsom i situationen. På samme måde er Jesper Kleins, Peter Bellis og Otto Brandenburgs sprog ikke hæmmet af, at de skal tale i eventyrstil og snakke nedad til børn eller være sentimentale for at glæde forældrene. De viser, som Povl Dissing og Per Bentzon-Goldschmidt og Trille, Maia og Aya synger til et fantastisk fint orkester med Allan Botchinsky, Ray Pitts, Kenny Drew, Finn Ziegler, Niels-Henning Ørsted Pedersen og Bjarne Rostvold, er noget andet igen, for de er skrevet af Jan Boltorff og komponeret af Hans-Henrik Ley. Men det er den samme moderne tone, der år igennem dem. Den viser, hvor et par sørøvere konkurrerer om, hvis mor der er den skrappeste, er måske nok mere for børn end de tre havfruers parodi på Lørdagspigerne. Det er en tegnefilm, og her taler jeg om, hvordan det lyder. Det er med vilje, for på det punkt repræsenterer Quist Møller og Jannik Hastrups film et velgørende brud med en dårlig tradition. Filmen er lige så underholdende for voksne som for selv ret små børn. Historien er den, at Benny ikke må forstyrre, når hans mor har en dame til kaffe, og så bliver han sendt ned på den dødssyge legeplads. Han går over i Søborg Mose og fanger en haletudse. Og da hans mor forlanger, at han skal skylle den ud i wc, sætter han den i badekarret og tager sit frømandstøj på og var i bad med den. Benny og haletudsen oplever et eventyr på havets bund, som er lavet i en blanding af alle mulige teknikker, men det gør ikke spor. 15 tegnere har været to år om at tegne 40.000 tegninger. Jeg er imponeret over, hvor teknisk dygtig denne film også er. Det var de to små film "Slambert" og "Generalen" også, men det var jo ikke sikkert, at de også kunne lave en lang film. BENNYS BADEKAR varer små tre kvarter. Det er fuldstændig tilfredsstillende. Produktionsselskabet hedder Fiasco Film. Det er også frækt. (Camera og Nørreport). Knud Schønberg

(Ekstra Bladet 8-3-1971)





LYKKEN ER EN FIASCO

"Bennys Badekar" Instruktion: Jannik Hastrup og Flemming Quist Møller. Dansk tegnefilm. (Camera og Nørreport samt biografer i Odense, Ålborg og Århus.
Bennys Badekar er faktisk et af de største man har - naturligvis for det meste af det der rummes deri hører hjemme i Benny's fantasi. Benny har det ikke skægt hjemme, kostes rundt af mor, der ikke vil have uorden i deres anonyme gråt-i-gråt miljø når den kæderygende veninde Dagny kommer for at drikke kaffe og diskutere vaskepulverkonkurrencer. Benny ender på badeværelset med sin nyanskaffede haletudse og drømmer sig ned på bunden af badekarrets hav med haletudsen som hjemmevant guide. Her er levende sørøverskeletter i et gammelt skib, en doven blæksprutte der spiller godt på vibrafon (det er Finn Ziegler der svinger) og er mest oplagt til skæg, en hummer der har travlt med havfruedamerne og som ellers mest er en glad laks, en krabbe der holder ro og orden og truer med havets frygteligste klo hvis man ikke makker ret (kloen er så frygtelig at han må gå med den i en søgræsvante), endelig en ubehagelig og farlig haj. Episoderne er løst sammenkædede og gerne bygget op omkring et sangnummer. Filmens ide hviler i væsentlig grad på kontrasten mellem Bennys farveglade fantasiliv på havsens bund og det golde og indskrænkede sovebymiljø han dagdrømmer sig væk fra. Forlægget her er fotografier fra Høje Gladsaxe, holdt i sort/hvidt mens Benny i glade farver er kopieret ind. Højhuslejligheden er koksgrå. Munterheden - og Benny - har ikke gode kår. Kontrasten er dygtigt gennemført og ikke bare en stilistisk manøvre - filmen rummer et engageret og hvast angreb på det børnefjendtlige miljø. Den er helt på børnenes side. Udleveringen af moderen og Dagny (stemmer: Jytte Hauch-Faulsbøll og Jytte Abildstrøm) er formidabel. Bevægelser og mimik er taget helt præcist på kornet - her som andre steder, men med en ekstra tand på det groteske. Overgangen til rejsen i badekarret, og dermed til ren fantasi, formidles udmærket af et møde nede ved mosen med en demonstrationsivrig ornitolog. Herefter dyrker filmen bevidst en overlæsset stil, bruger hele paletten i en tæt og stoflig mosaik af farver i bløde og flydende overgange. Der er ophold i dette, som når vi får en revolverduel mellem to cowboys i en ren pop-stil. Kun en enkelt anden variation slår filmen helt ud af dens egne rammer: efter en episode med blæksprutten går den over i nogle sekvenser med rene abstraktioner. Både i sammenhængen og stilistisk virker dette tilbagefald til gennemsnitlig tegnefilm som artness helt desorienterende. Bennys badekar ville vinde ved at komme af med det afsnit og måske også med noget af fyldekalken hist og her. Men det er kun et lille forbehold. Filmen er en imponerende præstation, den distancerer det meste af hvad man ellers får præsenteret af slagsen og viser endnu engang hvor godt Flemming Quist Møllers og Jannik Hastrups humor og visuelle fantasi egner sig for tegnefilm. Den har et overskud at give væk af og da dens humor ikke er entydig "barnlig" vil den, som det hedder, glæde børn i alle aldre. Den kan bære klicheen. Ø. H.

(Information 8-3-1971)





FARVESJOV TEGNEFILM

"Bennys badekar". Dansk. Camera og Nørreport bio.
Minsandten - her kommer noget så opsigtsvækkende som en dansk tegne- farve- og spillefilm, og så er den tilmed lykkedes. Hvad der måske kan mangle i professionalisme, opvejer den stort ved sin originalitet, sin fantasifuldhed og musik. Det foregår til en begyndelse i et højhus, hvor Bennys mor besværer sig over Benny, der sviner sig selv og hendes fine stue til. Den er ikke beregnet til at leve i, men til at stå fin og pæn, når hendes sladdersøstre kommer på visit. Benny bliver sendt ned på gaden (meget fint indtegnes han i det fotograferede højhusmiljø), han stikker over i mosen og fanger en haletudse. Moderen er himmelfalden og himler op. Ud med den øjeblikkelig! Men Benny hælder vand i badekarret, tager sit frømandsudstyr på og forlader sammen med haletudsen denne verden af spidsborgerlighed og bilismevanvid. En gammel skonnert, som Benny og haletudsen kommer til, har skelettet af to pirater om bord. De skændes og slås og går op i knoglerne og synger. Desværre kniber det her med at høre teksten, og det er nok filmens svageste afdeling. Men der er nok endda. Flemming Quist Møller og Jannik Hastrup og hele det store arbejdshold synes at have moret sig herligt med at lave filmen og overfører ubesværet morskaben til os. Mikael Sne

(Land og Folk 9-3-1971)





SE, DET VAR ET RIGTIGT EVENTYR!

Flemming Quist Møllers farvetegnefilm "Bennys Badekar" (KBH., Århus, Ålb., Odense)
Camera og Nørreport bio i København familieunderholdt festligt i weekenden med danmarkspremieren på den moderne danske tegnefilm "Bennys Badekar". Dens tre kvarters spillelængde var tilkoblet den klassiske amerikanske Buster Keaton-farce "Kanonfotografen" - måske det menneskeligt varmeste, mest hjertegribende af den geniale afdøde filmkomikers mesterstykker, hvor humorens følsomhed og undertone af melankoli særlig smukt fornemmes bag de rytmiske klovnerier. Som alle rigtige eventyr er Flemming Quist Møllers og Jannik Hastups filmiske tea-work-historie (kendt fra billedbogen og grammofonpladen) både tidløs og tidsfæstet. Tidløst er i "Bennys Badekar" barnefantasiens menneskerettighedskrav på udfoldelsesmuligheder. Tidsfæstet maskinalderens antimenneskelige ignorering af dette krav, som den manifesterer sig gennem velfærdssamfundets udslettelse af individualitet og i højhus-landskabets dræbende monotoni af statussymbolsk ensretning. Drengen Benny dødkeder sig i sit fantasifjendtlige højhus, hvor hans statusforslugne mors største ambition er fremskaffelsen af den brik fra vaskepulverkartonnagen, der vil indbringe familien den attråede nye massefabrikerede bilgevinst. Bennys mose-indfangning af en haletudse, som han vredt beordres til at skylle ud gennem wc-kummen, men i stedet redder over i det vandfyldte badekar, starter hans og haletudsens flugt ned mod karrets bund, til en farvestrålende undersøisk fantasiverden, fyldt med skønne farvevisioner (de med mellemrum diagonalt passerende fiskestimer - teaterscenisk kaldet for "spadserende af begge køn" - er et dekorativt kup!) og med hav-fabelvæsner (den charmerende blæksprutte endnu et chok-overraskende kup). Her giver Quist Møller sin tegnerfantasi frie tøjler - samtidig med, at han udnytter mulighederne for samfundssatiriske eller polemiske indslag. Hans film får derigennem en udstrakt berøringsflade - bliver virkelig et eventyr for store og små. Karakteristisk for børnepublikum'et, gouterede det mest højlydt den elementært kontante indtil groteske komik, idet de overlod underfundigheden til de voksnes værdsættelse. Men enige var vi, store som små, om at langstrakthed (eksempelvis piratgespensterne og de uartige havfruer) gør morskaben anstrengt og nedstemmende, selv om aldrig så mange "sjove" notabiliteter fra Jytte Abildstrøm til Peter Belli har lagt røst til filmen. Slutpointen i badeværelset er brillant. En vis improvisatorisk løshed er, foruden langstrakte passager, filmens svaghed. Men den opvejes rigeligt af styrken i de pragtfulde farvefantasier og i selve de bevægende ved drengen Bennys ensomhed i sit åndsfortærende miljø. Irmelin Thulstrup

(Kristeligt Dagblad 9-3-1971)





BENNYS BADEKAR, 1971
Jannik Hastrup (f. 1941) og Flemming Quist Møller (f. 1942)
Benny i Bennys Badekar. Copyright: Fiasco Film.
41 min. Manuskript: Flemming Quist Møller.
Producent: Fiasco Film.

Danmark har siden 1960’erne haft en produktion af børnefilm, der i international sammenhæng er unik både hvad angår volumen og kvalitet, og animationsfilmen Bennys Badekar er en absolut topscorer. Den er en eventyrlig og musikalsk sprudlende fortælling om drengen Benny, der flygter fra de kedelige voksne i det grå højhus ned til den magiske verden på bunden af badekarret. I selskab med sin nyfangede haletudse møder han blandt andet tre skønne havfruer og en blæksprøjtende sprutte, hvilket giver anledning til vidunderlige sang- og danseoptrin.

Flemming Quist Møllers og Jannik Hastrups animationsstil er naivistisk og næsten primitivt enkel, men fordringsløsheden vendes til en charmerende og jazzet styrke, der appellerer både til børn og voksne. Filmen er et blomsterbarn af sin tid, der ønskede at give al magt til fantasien, og hvor anerkendelsen af barnets oplevelsesunivers for alvor slog igennem. Historien er dejligt befriet for løftede pædagogiske pegefingre, og den tidstypiske skematisering af det kolde højhusmiljø og de uforstående voksne opblødes af en humoristisk streg og urkomisk dialog veloplagt befordret af skuespillere som f.eks. Jytte Abildstrøm og Jesper Klein.

Ydermere kan man nyde, at også jazzeliten var tiltrukket af at skabe kunstnerisk kvalitet i børnehøjde. De musikalske indslag rummer bidrag fra bl.a. Peter Belli, Otto Brandenburg og Povl Dissing samt internationalt anerkendte musikere som Kenny Drew og Niels-Henning Ørsted Pedersen.

(Kulturminsteriets Kulturkanon 24-1-2004)